Marcipankugler med chokolade
Skrevet af: Rikke Kroer
Dato: 20. december 2013
Julen er en dejlig tid med en masse fristelser. Alle vegne er der lækkerier i overvældende mængder og det kan derfor være svært, at holde sig helt fra de søde sager. Dette kan der være en lidt sundere løsning på. En af de klassiske fristelser er marcipan. I denne artikel præsenterer vi en ny, spændende og sund juleopskrift.
Vi præsenterer her opskriften på Marcipankugler Med Chokolade.
Se også videoen i bunden af siden.
Næringsindhold pr. 100 g
- 171 kcal
- 28,3 g protein
- 33 g kulhydrat *
- 4,6 g fedt
Ingredienser
- 110 g affedtet mandelmel
- 60 g proteinpulver med vaniliesmag
- 100 g sukrinmelis
- 75 g æggehvide
- 4 g mandelessens
Tilberedning
- Hæld de tørre ingredienser ned i skålen.
- Bland dem godt sammen.
- Tilføj æggehvide og mandelessens.
- Ælt det grundigt til det opnår en fast masse.
- Form marcipankuglerne og læg dem på en tallerken.
- Smelt chokoladen i en skål.
- Dyp kuglerne i chokoladen én efter én og stil dem på en tallerken.
Stil dem i køleskabet i ca. en halv time til chokoladen er størknet og nyd dem herefter…
* Bemærk: Til opskriften benytter vi produktet Sukrinmelis. Dette produkt indeholder 100% kulhydrater, men disse er typer af kulhydrater som ikke optages i kroppen.