Her er en skøn opskrift på flødeboller som du kan lave f.eks. hvis du skal have gæster.
De er rigtig festlige og hjemmelavede flødeboller er altid et hit- især hvis man kan spise dem med god samvittighed.
Du kan pynte flødebollerne med f.eks. kokosmel, lilla violer eller frysetørrede hindbær.
Bemærk at flødebollerne skal spises indenfor et døgn idet der ikke er sukker eller glukose i æggehvidemassen og den derfor ikke er så stabil.
Hæld proteinpulver, affedtet mandelmel og salt ned i en skål og bland det godt sammen.
Tilføj skummetmælk lidt ad gangen og ælt, til det har en marcipanagtig konsistens.
Hæld lidt affedtet mandelmel ud på bordet og form en pølse af massen med en diameter på ca 8-10 cm. Sæt den herefter på køl i køleskabet i ca. 30 minutter.
Tag marcipanrullen og skær 10 runde bunde og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Hæld æggehviderne i en skål sammen med strø og pisk det helt stift. Tilsæt citronsaften og pisk lidt mere.
Fyld massen i en sprøjtepose eller en alm. frysepose som du klipper et mindre hul i.
Fordel æggehvidemassen på bundene med posen.
Sæt flødebollerne i en forvarmet ovn ved 180 grader og bag dem til overfladen bliver fast og let gylden. Det tager ca. 7-10 minutter og lad dem derefter køle af.
Smelt chokoladen i en skål.
Fordel chokoladen over flødebollerne og stil dem på køl til servering.